Bare rolig, jeg er jo lige her!
2011
Hvis man googler ord som single, kærlighed, sex, parforhold og dating, mødes man af et utal af mere eller mindre lødige og relevante sites – lige fra senior-date.dk til yougetlaid.com.
Alle dine problemer løst! Skattefri rådgivning! Det ny Siingle – til dig, der vil stryges med hårene!
Det er selvfølgelig muligt, at det netop er en (k)ærlig kvinde/mand på 50+, du søger (og det er der ingenting galt i – du er dejlig, som du er), men sandsynligheden for at dét, du leder efter, er noget helt andet, er ret stor.
Min pointe er, at kildekritik også er ret relevant, når det gælder brug af internettet i mere intime sammenhænge.
Ville du for eksempel bruge Wiki til at søge på ”How to blow his mind”?
I think not.
Men Google bruger vi til gengæld hele tiden og (i hvert fald for mit vedkommende) forholdsvis ukritisk. Selvfølgelig kan det da godt være, at man lige tænker sig om en enkelt gang, inden man klikker på linket til yougetlaid.com (og nej, det er ikke et eksisterende link – håber jeg), men på den anden side; måske man ku’ lære noget nyt?
[Her vil jeg så lige for den eventuelle læsers skyld indskyde, at NEJ, det kan du ikke. I hvert fald ikke noget, du ikke ville ønske, du kunne ætse ud af din hukommelse igen bagefter. So just don’t. Don’t.]
Selvfølgelig kan det da godt være, at man lige tænker sig om en enkelt gang, inden man klikker på linket til yougetlaid.com
Uanset om man vil have finpudset sine orale færdigheder eller søger gode råd til, hvordan man kommer ud af the friend-zone og ind i the bedroom-zone (eller omvendt), er man nødt til at forsøge at navigere lidt rundt i informationsstrømmen.
Det lyder fanme kedeligt, tænker du måske; Skal jeg virkelig bruge min sparsomme [host, host] surfing-tid på kildekritik og hjerneaktivitet?!
NÆ, kan jeg så svare; det behøver du faktisk ikke. Du kan bare gå ind på Siingle.dk og tjekke bloggen ud regelmæssigt – så skal du nok finde svar på det meste (og kloge links til resten) – og samtidig kan du være sikker på, at det er verdens førende eksperter (primært, naturligvis, undertegnede), der har siddet ved tastaturet og været kreativ.
So screw you, Cosmo, Siingle.dk er det nye go-to sted for alvorlige emner, snarrådige debatter og udsøgt smukke skribenter – ja, det er så bare ærgeligt for jer, at vi har fravalgt Face Time.
Så del os med dine venner, shout it from the roof tops og kast en post-it ind til naboen sammen med murstenen (ej, det gør du selvfølgelig ikke!):
Siingle.dk – oh, so good!


There are no comments yet, add one below.